Bukser til ældre, guide til komfort og funktion

Bukser til ældre, guide til komfort og funktion

Bukser er noget af det tøj, der oftest giver udfordringer for ældre med nedsat mobilitet. Det skyldes blandt andet, at bukser kræver bevægelse, balance og ofte også finmotorik.

Når det bliver svært at bøje sig, løfte benene eller håndtere knapper og lynlåse, kan almindelige bukser hurtigt blive en daglig udfordring.

For mange er løsningen at vælge mere funktionelle modeller herunder bukser med elastik i taljen, som ofte er væsentligt nemmere at håndtere.

Hvorfor giver bukser særlige udfordringer?

Bukser skal trækkes op og ned, sidde godt i forskellige stillinger og samtidig være behagelige hele dagen. Det kan være svært, hvis man:

  • Har smerter i hofter, knæ eller ryg
  • Har nedsat styrke i hænderne
  • Har svært ved at stå stabilt
  • Har brug for hjælp til personlig pleje og påklædning

Hvis du er i tvivl om, hvad der findes af muligheder, kan du læse vores guide om adaptivt tøj.

Hvad skal man kigge efter i bukser til ældre?

Elastik i taljen
En elastisk talje kan gøre det betydeligt lettere at få bukserne af og på. Det giver fleksibilitet og er ofte mere behageligt end faste linninger med knap og lynlås.

God komfort i siddende stilling
Mange ældre sidder ned i store dele af dagen. Derfor er det vigtigt, at bukser ikke strammer, gnaver eller folder uhensigtsmæssigt.

Bløde materialer
Materialet har stor betydning for komforten. Bløde og smidige stoffer er ofte mere behagelige, især ved længere tids brug.

Praktiske løsninger ved hjælp til påklædning
Hvis den ældre får hjælp til at tage tøj på, kan det være en fordel med bukser, der er lettere at håndtere for både borger og hjælper.

Bukser til forskellige behov

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Det rigtige valg afhænger af den enkeltes hverdag og fysiske situation.

Til den ældre, der gerne vil klare så meget som muligt selv, er det vigtigt at vælge tøj med funktioner, der gør påklædningen enklere.
Det kan for eksempel være bukser med elastik i taljen eller magnetlukninger i stedet for knapper. Nogle har også glæde af lynlåse i siden, som kan gøre det lettere at få tøjet af og på. Her afhænger det dog af, hvor lynlåsen er placeret. Går den helt ned til anklen, kan det i nogle tilfælde stadig kræve hjælp.

Hvis tøjet indeholder magneter, anbefaler vi, at man rådfører sig med egen læge, hvis man har fx pacemaker, stent, ICD (hjertestarter) eller andet elektronisk udstyr i kroppen.

Til personer med større plejebehov er det vigtigt at vælge løsninger, der både tager hensyn til borgeren og til plejepersonalet.

Her spiller ergonomi en stor rolle. Tøj, der mindsker behovet for tunge forflytninger og uhensigtsmæssige bevægelser, kan være med til at skåne personalet for belastning – samtidig med at det gør situationen mere rolig og tryg for den ældre.

For nogle borgere, fx ved Parkinsons eller andre neurologiske sygdomme, kan det også være vigtigt at begrænse mængden af stimuli i forbindelse med påklædning. Her kan enkle og rolige løsninger gøre en forskel.

Funktioner, der ofte er en fordel i plejen, kan være:

  • Bukser med lynlås i siden, som gør påklædning lettere uden store bevægelser
  • Tøj med open back (åbning i ryggen), som reducerer behovet for at løfte og vende borgeren
  • Design med fokus på nem adgang ved personlig pleje
  • Ekstra plads eller løsninger til hjælpemidler, fx kateterpose

Denne type løsninger anvendes typisk i forbindelse med assisteret påklædning, hvor målet er at gøre hverdagen lettere og mere skånsom for begge parter.

Til personer, der sidder i kørestol, er pasform i siddende stilling særlig vigtig

Læs også vores guide om tøj til kørestolsbrugere, hvis det er relevant for dig eller en borger, du hjælper.

Selvstændighed eller hjælp?

Når man vælger bukser til ældre, er det vigtigt at tage stilling til, om tøjet primært skal støtte selvstændighed eller lette påklædning med hjælp. Du kan se det se vores udvalg af tøj til Selvstændig påklædning, når tøjet skal være lettere at håndtere på egen hånd samt Assisteret påklædning, når der er behov for hjælp fra plejepersonale eller pårørende.

Kort sagt

De rigtige bukser kan gøre en stor forskel i hverdagen. Når komfort, funktion og nem håndtering går hånd i hånd, bliver påklædning lettere og det kan mærkes for både den ældre og den, der hjælper.

Hos Seniiorwear arbejder vi med løsninger, der tager udgangspunkt i netop de behov.